| | Som medlem i KKIK Cykling kan optages alle med interesse i at dyrke cykling som sport og motion.
Der tilbydes Racercykling på 3 niveauer og MTB for ”Tøser” og ”Mandfolk”.
“Mandfolk på MTB”, der startede i foråret 2019, er blevet til et fint hold, som kører/træner hver lørdag.
“Tøser på MTB”, der startede i sommeren 2020, er blevet til et super fint kvindehold, som også kører/træner hver lørdag.
Se mere om de enkelte cykel-hold.
Racer
MTB Tøser
MTB Mandfolk
|
FACEBOOK - lukkede grupper:
Racer
Mandfolk på MTB
Tøser på MTB
Vi lægger stor vægt på, at der både skal være plads til motionister på højt niveau og alm. motion, ligesom samvær og sammenhold prioriteres – uden skelen til hvilket niveau, den enkelte cykler på.
Tilmelding og betaling af årlig kontingent kr. 300 pr. år (gældende fra 1.2.2024): Tilmelding/kontingent
For dette kontingent kan du både cykle racer og MTB. Racercykeltræningen afvikles hver mandag og onsdag – begge dage startes der kl 18.00. Og hvis ikke andet er angivet, altid med start fra Nytorv. Der køres i 3 forskellige hold – selvfølgelig afhængig af fremmødte på dagen, ligesom tempoet kan variere afhængig af vejr og vind. På hvert hold er der en holdleder som sikrer at turen gennemføres sikkert og i henhold til regler/aftaler.
Hold 3 kører ca. 24-26 km/t
Hold 2 kører ca. 26-29 km/t
Hold 1 kører ca. 29-35 km/t
Vi ønsker at alle får en god oplevelse på turene. Ingen bliver ladt alene, tempoet er som aftalt og fællesskabet bliver prioriteret. Især på hold 3, er naturoplevelsen og det sociale samvær vigtigt – som holdlederen siger: ”tempoet er ikke det vigtigste – vi dyrker fællesskabet, hvor samtale undervejs er en del af oplevelsen. Hold 3 kører på den hyggelige måde….. Er du ny på cykel, kan du forvente at mere erfarne ryttere hjælper dig med råd og vejledning i hvordan der køres i hold, signalgivning, position m.m. – alt sammen er med til at du får en tryg og god oplevelse. Turene foregår i lokalområdet, men af og til arrangeres en lidt længere tur. En sikker klassiker er den årlige tur til Ry, hvor der er følgebil og forplejning med. Turen afvikles så alle kan være med. I løbet af sæsonen arrangeres der fælles grill hygge – det plejer at være en succes. |
|
|
|
|
|
|
|