Karup Kølvrå Idrætsklub

Book 1:1 samtale
Se adresse

KKIK  - om at være forældre

Aktive forældre er afgørende for KKIK

KKIK Håndbold kunne ikke fungere, hvis det ikke var for de mange frivillige kræfter og engagerede forældre, der hver eneste dag bruger en stor del af deres fritid på at skabe oplevelser for de mange børn og unge i KKIK Håndbold.

Godt forældreengagement er en kæmpe ressource og en gave til håndbolden. Hos KKIK tror vi på, at forældre og klub sammen kan skabe de bedste rammer for både håndbold og fællesskab.

Når børn oplever opbakning hjemmefra, får de:

  • Mere motivation
  • Øget tryghed
  • Et fundament for et livslangt, aktivt foreningsliv

Hvorfor er forældre så vigtige?

Uden positive og aktive forældre er det svært at drive en klub som KKIK. I er med til at sikre, at alle i og omkring KKIK får en positiv oplevelse med deres håndbold. Det gælder alt fra:

  • God forældreopbakning fra sidelinjen til hele holdet
  • Kørsel til stævner og udekampe
  • Bagning til fælles arrangementer
  • Hjælp ved dommerbordet til hjemmekampe
  • Salg af julekalendere
  • Forårslotteri (overskuddet går ubeskåret til ungdomsafdelingen)

Vores værdier – sammen skaber vi det gode miljø

Vi tror på, at håndbold skal være sjovt for alle – også uden for banen. Derfor accepteres mobning ikke i KKIK. Vi vil gerne være klubben, der ses som en god rollemodel i dansk håndbold. Fordi vi er dygtige – og fordi vi altid opfører os ordentligt på og uden for banen. Det er vores forældre også en del af.

Sådan kan du støtte dit barn i KKIK

Først og fremmest skal du huske, at det er dit barn der spiller håndbold – og ikke dig. Det vigtigste, du kan gøre som forælder, er at bakke op om dit barns idræt og den glæde, man får ved at udvikle sig som menneske og håndboldspiller sammen med andre i klubben. Sådan gør du det som forælder i KKIK:

Trænerne og klubben:

  • Trænerne bestemmer indholdet i træningen, tildeling af spillepladser, spilletid og holdfordeling - Bak op om deres beslutningerne og stol på at træneren gør sit bedste.
  • Vi forventer, at vores forældre bakker op om kollektivet og tænker på hele gruppen.
  • Den hjælp/undervisning børnene har brug for, får de fra vores trænere.
  • Er der noget, du som forælder er utilfreds med eller ikke forstår, er du velkommen til at henvende dig til en fra bestyrelsen.
  • Bak op om arbejdet i foreningen. Din indsats bliver værdsat – også af dit barn.


Kampene:

  • Spørg til om kampen var god og sjov – ikke kun om resultatet og antallet af scoringer.
  • Ingen negative kommentarer til dommeren, modstandere eller trænere.
  • Vi hepper på hele holdet, på alle spillerne og opfører os sportsligt.
  • Giv opmuntringer til ALLE børn under kampen – og også i modgang.
  • Husk at man kan lære rigtig meget, når man tør prøve noget af også selvom man måske begår fejl.

Det praktiske:

  • Meld afbud i god tid – men prioriter at komme til træning – det er her vi bliver bedre.
  • Hjælp dit barn med fornuftigt fodtøj.
  • Hjælp dit barn med at pakke selv.
  • Mød op til den aftalte tid.
  • Sæt tid af til, at dit barn også kan nå i bad efter kamp og træning.
  • Vi anbefaler, at man ikke er til stede ved hver træning. Børnene elsker at kunne komme hjem og have noget at fortælle. Selvfølgelig er I velkomne til at komme og tage del i fællesskabet.
Hent ovenstående som pdf dokument. (0.6 Mb)
Karup - Kølvrå Idrætsklub
Lindevej 5
7470 Karup J
Telefon: 60 94 00 34
E-mail: kkik@kkik.dk
CVR: 13244928
Log ind
     
Karup - Kølvrå Idrætsklub | Formand: Jesper Kjelgaard | Lindevej 5 | 7470 Karup J | Tlf.: 60 94 00 34